Senge Guide - Køb din nye seng online og spar penge

At købe ny seng er efterhånden blevet en hel videnskab, hvor et hav af begreber bliver brugt hyppigt af alverdens sengesælgere. Kan du heller ikke finde rundt i junglen af senge? Så frygt ej - hos Sengefabriksudsalg vil vi i denne guide forsøge at gøre dig meget klogere på de mange begreber, således du har styr på alle relevante forhold før du bestiller din nye seng.

I og med at du bruger op til en tredjedel af dit liv i sengen, så er det selvfølgelig vigtigt at du sover godt. At sove godt har selvfølgelig noget med det overordnede komfort-niveau at gøre, imens en anden væsentlig faktor er den støtte din krop får natten igennem. Hvis din krop ikke får den rette støtte, så risikerer du at vågne op "radbrækket" og med ondt i kroppen - og at have ondt flere steder er bestemt ikke den bedste måde at starte en ny dag på. 

Hos Sengefabriksudsalg.dk har vi en filosofi om, at det ikke behøves at koste 25.000 eller 50.000 kroner at sove godt. Derfor finder du ikke Danmarks dyreste senge hos os - men betyder de lave priser så at du går på kompromis med kvaliteten af din nattesøvn? Nej, bestemt ikke. Vores senge er således danskproducerede, og lever naturligvis op til vores høje krav, hvad angår essentielle forhold som komfort, holdbarhed og den overordnede materialekvalitet. At kvaliteten er i top understreges af at vi giver minimum 10 års garanti på alle vores senge, ligesom vores score på TrustPilot (5 ud af 5 stjerner) og mere end 1.500 produktanmeldelser her på siden også klart indikerer at vi er en troværdig samarbejdspartner, når det kommer til fornyelse af soveværelset. 

Valg af seng - hvor skal man starte?

Før man begynder at kigge nærmere på fjedre, polstring, topmadras o.l., så er det en rigtig god idé at bestemme sig for, hvilken type seng man er på udkig efter. Der findes mange forskellige typer af senge på markedet i dag. Vi har listet de fire mest populære herunder:

Kvalitet, pris, design m.m. spænder bredt og vidt under hver af kategorierne.

Boxmadrasser

En boxmadras er den helt 'klassiske' løsning, som langt de fleste kender og er vokset op med. En boxmadras er bygget op i en træramme med et (eller to) fjedrelag. Dette er på mange måder en meget simpel løsning, da du blot skal montere ben på boxmadrassen, før den er klar til at blive taget i brug. At løsningen er forholdsvis simpel er i øvrigt ikke noget dårligt tegn, tværtimod så er boxmadrasser vores med afstand mest solgte sengetype. 

3D illustration af en dobbeltfjedret boxmadras med komfortzoner.

Som billedet herover illustrerer, så kan man med fordel investere i en dobbeltfjedret boxmadras, hvor der er samlet to individuelle fjedrelag i madrassen. På denne måde kan man opnå det samme antal fjedre som i en kontinentalseng; derfor går du altså ikke på kompromis med komfort og støtte ved at vælge en boxmadras, selvom det måske kan se sådan ud ved første øjekast. Alle vores boxmadrasser er i øvrigt dobbeltfjedrede, så du kan roligt gå på opdagelse i vores sortiment, hvis du en simpel, holdbar og komfortabel løsning i form af en boxmadras. 

Hvis du ønsker at blive guidet yderligere i boxmadrasser, og eventuelt se nærmere på de forskellige "fjedrekonstruktioner", så kan du med fordel læse vores store BOXMADRAS GUIDE

Kontinentalsenge

Den næste sengetype har indenfor de seneste år vundet stort frem; der er selvfølgelig tale om en såkaldt kontinentalseng. En kontinentalseng er opbygget med solide kontinentalbunde nederst, en springmadras og en topmadras øverst. Du får altså tre madrasser ovenpå hinanden. 

Kontinentalbundene nederst er som regel opbygget i en solid træramme med en form for højelastisk skum, der skaber den solide platform for resten af sengen. Du kan også finde kontinentalsenge med fjedre i det nederste lag, hvilket dog gør hele sengen blødere, da fjedre vil blive trykket ned af din kropsvægt i modsætning til skum. Derfor finder du hos os udelukkende kontinentalsenge med skum i det nederste lag, da vi mener, at dette giver en sundere støtte til din krop. 

3D illustration af vores Euphoria Kontinental.

Kontinentalsenge er qua den ekstra madras ofte dyrere end boxmadrasser, da omkostningerne forbundet med at producere end kontinentalseng er højere. Herudover er en kontinentalseng også ofte højere end en boxmadras (5-7 cm.). Som skrevet tidligere vil der ikke være den store forskel rent komfort- og støttemæssigt, hvis du fx. sammenligner en kontinentalseng med pocket fjedre med en boxmadras med pocket fjedre. 

Elevationssenge

Hvis du ønsker flere praktiske funktioner, bl.a. at sidde op og læse i sengen eller lignende, så er det formentlig en elevationsseng du skal investere i. En elevationsseng kombinerer således god komfort med et væld af praktiske funktioner, der gør det muligt at bruge sengen til meget mere end "bare" at sove i den. 

3D illustration af vores Nordic No. 1 med pocket fjedre og komfortzoner.

Vores elevationssenge kan allesammen hæves og sænkes i både hoved- og fodende. Du kan med andre ord justere din liggeposition alt efter hvad du foretager dig. 

Elevationssenge er typisk opbygget med en solid elevationsramme (med fastmonteret motor under bunden), elevationslameller, en springmadras og slutteligt en topmadras øverst. Grundet det elektroniske element er elevationssenge som udgangspunkt den dyreste sengetype af de fire forskellige. 

Sengerammer

Dette er ikke som sådan en sengetype i sig selv, da en sengeramme kræver at du ligeledes køber madrasser, som du kan placere i sengerammen. Sengerammer oplever dog en stigende efterspørgsel i disse år, da mange finder designet tiltalende. Herudover kan man placere sengeskuffer m.m. under en sengeramme, hvilket også er med til at forstærke helhedsindtrykket og gøre det til en praktisk løsning, hvis pladsen er trang. 

Du kan placere alle former for madrasser i en sengeramme, herunder latex- og skummadrasser, springmadrasser og sågar boxmadrasser. 

Bag om de forskellige typer af fjedre

Nu hvor vi har fået styr på de forskellige typer af senge, så springer vi videre til det (måske) vigtigste af det hele, nemlig hvad der 'gemmer' sig inde i madrasserne. Dette er essentielt; en seng kan således være nok så dyr eller nok så pæn at se på, uden at du nødvendigvis ligger fantastisk i den. Det vil vi naturligvis forsøge at undgå - derfor følger herunder en introduktion af de forskellige fjedre samt fjedrekonstruktioner. 

Der findes overordnet set tre typer af fjedre:

  • Bonell Fjedre 
  • Pocket Fjedre
  • Multipocket Fjedre

Der findes selvfølgelig også andre fjedre på markedet, men disse tre er de med afstand mest benyttede.

Bonell Fjedre

Bonell er den størrelsesmæssigt største af de tre forskellige fjedre - en Bonell fjeder er den helt klassiske 'timeglas-fjeder', der er meget hårdfør og solid. Bonell fjedre arbejder ikke individuelt, men derimod i fællesskab, da de er forbundet med hinanden, hvilket betyder, at du får en forholdsvis jævn støtte over hele madrassen. 

Illustration af en Bonell fjeder.

Pocket Fjedre

Pocket fjedre, der i øvrigt er den mest benyttede, adskiller sig på mange punkter fra en bonell fjeder. Pocket fjedre er for det første mindre; herudover er hver enkelt fjeder pakket ind i en tynd filtpose, ligesom fjedrene ikke er forbundet med hinanden, men derimod arbejder individuelt (hver for sig). Det betyder, at komforten og støtten er differentieret - du får med andre ord en bedre støtte, der hvor din krop har mest brug for det, nemlig der hvor du placerer det største tryk på madrassen. 

 Illustration af en Pocket fjeder.

Multipocket Fjedre

Den sidste af de tre fjedretyper minder på mange måder om ovenstående. En multipocket fjeder er dog endnu mindre end en pocket fjeder, og du får derfor flere fjedre pr. m2 ved en multipocket madras kontra en pocket madras. Dette betyder i praksis at din vægt fordeler sig ud på flere støttepunkter, og at hver af disse støttepunkter ikke bliver belastet (og dermed trykket ned) i så høj grad. Ergo vil komforten være fastere. 

Illustration af en Multipocket fjeder.

Hvilken seng skal jeg vælge?

Ovenstående spørgsmål er svært at svare på, uden at kende din vægt og dine præferencer for en blød kontra en fast seng. At vælge ny seng ud fra din vægt sammenholdt med dine præferencer resulterer med stor sandsynlighed i at du rammer den helt rigtige seng - også når det hele foregår online.

Vi oplever således rigtig mange, der er på udkig efter en ny springmadras eller en ny topmadras, fordi de simpelthen har valgt en for hård eller for blød seng i en fysisk butik. I en fysisk butik vælger du nemlig ud fra, hvad der føles rart i de 5 minutter du afprøver sengen med dit overtøj på, hvorimod du online vælger ud fra, hvordan du sundest og mest hensigtsmæssigt fordeler din kropsvægt 8 timer hver eneste nat. 

Vi anbefaler følgende: 

  • Vejer du under 60/65 kg. = Bonell eller Pocket (Medium).
  • Vejer du imellem 60/65 - 95/100 kg. = Pocket (Fast) eller Multipocket (Medium).
  • Vejer du +95/+100 kg. = Multipocket (Fast).

Ovenstående skal naturligvis kombineres med dine præferencer; vejer du fx. 64 kg., men foretrækker en seng lidt til den faste side, så bør du vælge en Pocket (Fast). Vejer du omvendt 71 kg., men foretrækker en lidt blød seng, så kan du sagtens vælge en Pocket (Medium). 

Når du har fundet frem til den rette seng med den rette fjedertype og fasthed, så får du desuden altid en topmadras med i købet. Topmadrassen er et rigtig godt redskab til at finjustere komforten, hvorfor vi altid giver dig valget imellem minimum 2 forskellige modeller (en forholdsvis blød og en forholdsvis fast).