Tilbud!
  • Nordkap Kontinental +100 kg. (Multipocket) - 210x210 cm.
  • Nordkap Kontinental +100 kg. (Multipocket) - 210x210 cm.
  • Nordkap Kontinental +100 kg. (Multipocket) - 210x210 cm.

Nordkap Kontinental +100 kg. (Multipocket) - 210x210 cm.

32.999,00 kr

Leveringstid: 12-20 hverdage (Fragtmanden ringer på forhånd og aftaler levering)

Om Nordkap Kontinental (+100 kg.) 210x210:

* King-Size Kontinentalseng 210x210 produceret i Danmark.

* Vendbar springmadras med 500 individuelle multipocket fjedre pr. m2.

* Antal Komfortzoner: 5.

* Valgfri topmadras med 4 cm. latex eller 4 cm. memory skum (celcius).

* Du får 15 års garanti på ramme- og fjederbrud. 

Produktbeskrivelse:

Med Nordkap Kontinental 210x210 cm. er det slut med en for lille seng. Dette er således vores absolut største kontinentalseng i king-size klassen. Sengen måler som sagt 210x210 cm., hvilket gør den hele 30 cm. bredere end en almindelig dobbeltseng - der er altså noget mere plads at brede sig på, såfremt du vælger denne størrelse. 

Kontinentalsengen tager sit udgangspunkt i de to solide kontinentalbunde nederst udarbejdet i massivt svensk fyrretræ. Kontinentalbundene er desuden udstyret med en fast skumbase, der bidrager positivt til sengens levetid og generelle stabilitet. 

Ovenpå kontinentalbundene finder du sengens primære komfortlag i form af den vendbare springmadras. Springmadrassen er med 500 individuelle multipocket fjedre pr. m2 inddelt i 5 komfortzoner. Konstruktionen sørger for en differentieret komfort, hvor din krops primære trykpunkter får den mest markante støtte. Dette skyldes i høj grad fjedrenes evne til at arbejde individuelt; hver enkelt fjeder fungerer således som et støttepunkt, der reagerer individuelt på tryk/belastning fra din krop. 

Nordkap fås i to fastheder - Medium og Fast. Valget af fasthed afhænger af din vægt samt dine præferencer. Vi anbefaler:

  • Medium - hvis du vejer under 100 kg.
  • Fast - hvis du vejer over 100 kg.

Springmadrassen er to-delt, således du undgår sætningsskader midt på madrassen. Dette betyder også at du kan vælge fastheden " Fast / Medium ", hvor den ene side af sengen er Fast, imens den anden side af sengen er Medium.

Topmadrassen:

Ovenpå vores Nordkap Kontinental har du frit valg imellem to forskellige topmadrasser - på denne måde kan du vælge den finish på sengen, du finder bedst. Valget af topmadras er således meget præferencebetonet, da det i høj grad afhænger af dine personlige præferencer for en fast/en blød afslutning på sengen.

Den ene topmadras er med 4 cm. latex - dette er det forholdsvis faste valg, da latex yder en progressiv komfort og "skubber igen". Med en latex topmadras vil du altså bevare en jævn overflade på sengen, selv når du ligger i den, da materialet skubber igen i stedet for at give efter. Herudover er latex kendetegnet ved at være enormt åndbart og ventilerende; hvis du har en tendens til at få det varmt om natten, så er latex altså helt klart det rigtige valg.

Den anden topmadras er med 4 cm. memory skum (celcius) - dette er det forholdsvis bløde valg. Memory skum former sig således efter kroppen, hvilket vil sige at du synker ned i topmadrassen, når du ligger i sengen. Skummet er trykaflastende og former sig efter din krop via dit kropstryk og din kropsvarme. 

NB: Vær venligst opmærksom på at dette er et specialmål med længere leveringstid (12-20 hverdage). 

Specifikationer: 

Kontinentalseng 210x210 cm.

Produceret i: Danmark.

Farve: Sort.

Kontinentalbund:

Træramme (højde): 8 cm.

Materiale: Massivt svensk fyrretræ.

Lameller: 11 stk.

Bolster: Møbelstof med skumlaminering og kuvertsyning.

Springmadras:

Fjedre: 500 multipocket fjedre pr. m2.

Komfortzoner: 5.

Polstring: 25 mm. komfortskum.

Vendbar.

Bolster: Møbelstof med kuvertsyning.

Topmadras:

Valgfri (latex eller memory skum).

Kernetykkelse: 40 mm.

Totalhøjde: 60 mm.

Generelt:

Totalhøjde: ca. 57 cm.

  • Ben: 10 cm.
  • Kontinentalbund: 21 cm.
  • Springmadras: 20 cm.
  • Topmadras: 6 cm.

Stående/Væghængt Gavl: Inkluderet.

Højde på Gavl: 105 cm.

Garanti:

15 års fabriksgaranti på ramme- og fjederbrud.

Gratis Levering:

Hos Sengefabriksudsalg.dk tilbyder vi dig gratis fragt på alt lige fra topmadrasser og puder til boxmadrasser og elevationssenge. Vores standardlevering til din adresse koster med andre ord altid 0 kr. 

Som sagt gælder den gratis levering ved køb af alle varer her på siden. Standardleveringen dækker over følgende: 

  • Ved køb af topmadrasser, madrasser, puder og lagner leveres din ordre til døren med DSV. 
  • Ved køb af senge leveres der med fragtmand til kantsten. 

Bor du fx. på 3. sal, så vil du få leveret en topmadras ved døren ind til din lejlighed, imens en seng vil blive leveret nede på gaden. Hvis du ønsker levering en bestemt dag, så kan dette gøres ved at besvare din ordrebekræftelse med den ønskede dato, hvorefter vi sætter det ind i vores system og videregiver det til den relevante speditør. Det er meget vigtigt at vi får denne information samme dag, som du har afgivet ordren! 

Når din ordre er afsendt fra vores lager, så får du en e-mail. I denne e-mail fremgår et tracking-nummer, såfremt varen er sendt afsted med DSV. Dette tracking-nummer kan du slå op på www.dsv.dk - her kan du følge pakkens vej fra vores lager til din adresse. Hvis der ikke er et tracking-nummer i den e-mail du modtager fra os, så er det fordi at ordren leveres med fragtmand. I så fald er e-mailen ensbetydende med at varen er overgivet til fragtmanden, der herefter tager kontakt til dig med henblik på at aftale levering. 

Tillægskøb:

Det er selvfølgelig også muligt at tilkøbe ekstra ydelser, så leveringen passer bedre til dig. I forbindelse med køb af senge (herunder boxmadrasser, kontinental senge og elevationssenge) har du følgende muligheder foruden den gratis levering:

  • Opbæring/Indbæring - 350 DKK.
  • Opbæring + Montering - 795 DKK.

Ved tilkøb af opbæring får du båret sengen op på din etage og leveret ved døren ind til din lejlighed. Hvis du bor i et almindeligt parcelhus, så dækker "Opbæring" også over indbæring, hvis du for eksempel ønsker den båret ind i et bestemt rum. 

Ved tilkøb af opbæring + montering, så får du båret sengen ind i det ønskede rum + sat op; dvs. at fragtmanden sætter ben på sengen og stiller den op, der hvor du gerne vil have den stående. Efter endt arbejde tager fragtmanden emballage osv. med.

NB: Eventuel bortskaffelse af din gamle seng skal arrangeres direkte med fragtmanden, når han kontakter dig før levering. Her vil han meddele dig om, hvorvidt det kan lade sig gøre eller ej, da det afhænger af forhold som plads på bilen, ruten osv.

Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme? 

Ved køb af varer der sendes med DSV, så skal chaufføren have en underskrift på at varen er modtaget, medmindre du har en fuldmagt på adressen (fx. et stykke papir på din dør, der giver tilladelse til at madrassen må stilles et bestemt sted). Hvis dette ikke er tilfældet, så bliver madrassen taget med retur, hvorefter du bliver kontaktet telefonisk af DSV med henblik på at aftale en ny leveringsdato (Sengefabrikken dækker omkostningerne forbundet med en eventuelt ny levering).

Ved køb af senge der leveres med fragtmand, så bliver ovenstående ikke et problem. Her arrangerer du nemlig i fællesskab med fragtmanden en leveringsdag og et leveringsinterval. Hvis I ikke kan blive enige om et tidspunkt, så kan du også arrangere hvor fragtmanden evt. må stille sengen (fx. inde i carporten/garagen). Vores fragtmænd er dog meget fleksible, så det lykkedes stort set altid at finde et tidspunkt, der passer begge parter.