Phoenix Box (Bonell + Pocket) - 160x200 cm.

Leveringstid: 5-10 hverdage (Fragtmanden ringer på forhånd og aftaler levering)

Derfor skal du vælge Phoenix Box 160x200: 

* Indbydende dobbeltseng 160x200 cm. i moderne lysegrå møbeltekstil.

* Suveræn komfort og aflastning af kroppen qua de 250 pocket fjedre pr. m2.

* Valgfri topmadras i latex eller memory skum.

* En komplet løsning inklusiv valgfrie ben, valgfri topmadras og levering til din adresse.

* Vi giver 15 års garanti på ramme- og fjederbrud. 

Produktbeskrivelse: 

Phoenix er et oplagt valg, hvis du nægter at gå på kompromis med kvalitet, komfort og design. Ikke nok med at denne seng er enormt komfortabel, så er den nemlig også æstetisk flot at se på - kort sagt en perfekt løsning til det moderne soveværelse. 

Komforten tager sit udgangspunkt i de to boxmadrasser nederst, hvor vi har udstyret vores Phoenix Box med to individuelle fjedrelag placeret ovenpå hinanden. Nederst er et lag bestående af 150 bonell fjedre pr. m2, imens det øverste lag består af 250 moderne pocket fjedre pr. m2. Denne kombination sikrer dig en skøn komfort og støtte, imens de solide bonell fjedre sørger for at boxmadrasserne har en lang levetid. Trærammen er massiv (8 cm. høj), og bidrager ligeledes til holdbarheden. 

Imens bunden af sengen gør Phoenix solid og gearet til brug, så sørger pocket fjedrene i det øverste lag for den primære komfort og støtte til kroppen. Pocket fjedre arbejder individuelt, hvilket vil sige at du med 250 pocket fjedre pr. m2 faktisk får 250 individuelle støttepunkter pr. m2. Støttepunkter som din krop får gavn af natten igennem. At pocket fjedrene arbejder individuelt resulterer i en differentieret støtte, hvor dine primære trykpunkter får den mest markante støtte. Ovenpå fjedrene er en 30 mm. skumpolstring, der ligeledes bidrager til komforten, men faktisk også beskytter fjedrene imod slid, hvorfor denne seng er et særdeles holdbart valg. 

At Phoenix Box er en holdbar løsning til soveværelset understreges af, at vi giver dig 15 års garanti imod ramme- og fjederbrud. 

Topmadrassen: 

Ovenpå de dobbeltfjedrede boxmadrasser har du mulighed for at vælge imellem to forskellige kvalitets topmadrasser, nemlig FloatGel Latex og Memory Dreams. Valget af topmadras er meget individuelt, da folk har forskellige præferencer for en blød kontra en fast finish på sengen.

FloatGel Latex er det faste valg af de to; denne model er med en 40 mm. tyk latexkerne, der ikke giver efter for dit kropstryk. Latex yder derimod en progressiv komfort, hvor overfladen på sengen forbliver jævn/lige, selv når du ligger i den. Latexen i FloatGel Latex er desuden perforeret, hvilket forbedrer madrassens åndbarhed og evne til at lede varmen væk fra madrassen. 

Memory Dreams er omvendt det bløde valg af de to; denne model er ligeledes med en 40 mm. tyk kerne, men i stedet for latex, så er denne topmadras udstyret med memory skum. Memory skum er en trykaflastende skum, der former sig efter kroppen via dine trykpunkter og din kropsvarme. Når du ligger dig på Memory Dreams, så former den sig altså efter din krop. 

Uanset om du vælger den ene eller den anden, så er du sikker på, at få en kvalitets topmadras med til din nye seng. Begge topmadrasser har således fået et hav af 5-stjernede anmeldelser fra tidligere kunder, hvilket sætter en tyk streg under kvaliteten. 

Specifikationer: 

Størrelse: 160x200 cm.

Komplet seng inkl. ben, boxmadras, topmadras og levering.

Massiv træramme (8 cm.).

Dobbeltfjedret: 

- 150 bonell fjedre pr. m2 nederst.

- 250 pocket fjedre pr. m2 øverst. 

Polstring: 30 mm. komfortskum.

Farve: Lysegrå.

Totalhøjde: 51 cm.

- Ben: 20 cm.

- Boxmadras: 24 cm.

- Topmadras: 7 cm. 

Fasthed: Fast.

Valgfri topmadras (FloatGel Latex el. Memory Dreams).

Garanti: 15 år. 

Gratis Levering:

Hos Sengefabriksudsalg.dk tilbyder vi dig gratis fragt på alt lige fra topmadrasser og puder til boxmadrasser og elevationssenge. Vores standardlevering til din adresse koster med andre ord altid 0 kr. 

Som sagt gælder den gratis levering ved køb af alle varer her på siden. Standardleveringen dækker over følgende: 

  • Ved køb af topmadrasser, madrasser, puder og lagner leveres din ordre til døren med DSV. 
  • Ved køb af senge leveres der med fragtmand til kantsten. 

Bor du fx. på 3. sal, så vil du få leveret en topmadras ved døren ind til din lejlighed, imens en seng vil blive leveret nede på gaden. Hvis du ønsker levering en bestemt dag, så kan dette gøres ved at besvare din ordrebekræftelse med den ønskede dato, hvorefter vi sætter det ind i vores system og videregiver det til den relevante speditør. Det er meget vigtigt at vi får denne information samme dag, som du har afgivet ordren! 

Når din ordre er afsendt fra vores lager, så får du en e-mail. I denne e-mail fremgår et tracking-nummer, såfremt varen er sendt afsted med DSV. Dette tracking-nummer kan du slå op på www.dsv.dk - her kan du følge pakkens vej fra vores lager til din adresse. Hvis der ikke er et tracking-nummer i den e-mail du modtager fra os, så er det fordi at ordren leveres med fragtmand. I så fald er e-mailen ensbetydende med at varen er overgivet til fragtmanden, der herefter tager kontakt til dig med henblik på at aftale levering. 

Tillægskøb:

Det er selvfølgelig også muligt at tilkøbe ekstra ydelser, så leveringen passer bedre til dig. I forbindelse med køb af senge (herunder boxmadrasser, kontinental senge og elevationssenge) har du følgende muligheder foruden den gratis levering:

  • Opbæring/Indbæring - 350 DKK.
  • Opbæring + Montering - 795 DKK.

Ved tilkøb af opbæring får du båret sengen op på din etage og leveret ved døren ind til din lejlighed. Hvis du bor i et almindeligt parcelhus, så dækker "Opbæring" også over indbæring, hvis du for eksempel ønsker den båret ind i et bestemt rum. 

Ved tilkøb af opbæring + montering, så får du båret sengen ind i det ønskede rum + sat op; dvs. at fragtmanden sætter ben på sengen og stiller den op, der hvor du gerne vil have den stående. Efter endt arbejde tager fragtmanden emballage osv. med.

NB: Eventuel bortskaffelse af din gamle seng skal arrangeres direkte med fragtmanden, når han kontakter dig før levering. Her vil han meddele dig om, hvorvidt det kan lade sig gøre eller ej, da det afhænger af forhold som plads på bilen, ruten osv.

Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme? 

Ved køb af varer der sendes med DSV, så skal chaufføren have en underskrift på at varen er modtaget, medmindre du har en fuldmagt på adressen (fx. et stykke papir på din dør, der giver tilladelse til at madrassen må stilles et bestemt sted). Hvis dette ikke er tilfældet, så bliver madrassen taget med retur, hvorefter du bliver kontaktet telefonisk af DSV med henblik på at aftale en ny leveringsdato (Sengefabrikken dækker omkostningerne forbundet med en eventuelt ny levering).

Ved køb af senge der leveres med fragtmand, så bliver ovenstående ikke et problem. Her arrangerer du nemlig i fællesskab med fragtmanden en leveringsdag og et leveringsinterval. Hvis I ikke kan blive enige om et tidspunkt, så kan du også arrangere hvor fragtmanden evt. må stille sengen (fx. inde i carporten/garagen). Vores fragtmænd er dog meget fleksible, så det lykkedes stort set altid at finde et tidspunkt, der passer begge parter.