Phoenix Box - 90x200 cm.



Leveringstid: 8-15 hverdage (Fragtmanden ringer på forhånd og aftaler levering)

Derfor skal du vælge Phoenix Box 90x200:

* Unikt dobbeltfjedersystem sørger for god komfort og optimal støtte af kroppen.

* Stilren og indbydende seng i en moderne lysegrå farve. 

* Opbygget med 150 bonell fjedre pr. m2 nederst samt 250 pocket fjedre pr. m2 øverst. 

* Valgfri topmadras i latex eller memory skum.

* Komplet løsning inklusiv valgfrie ben, valgfri topmadras og levering til din adresse!

Produktbeskrivelse: 

Phoenix Box er for dig, der hverken vil gå på kompromis med designet af din nye seng eller selve komforten og dermed din nattesøvn. Her får du således en stilfuld boxmadras, der samtidig er enormt komfortabel og yder optimal støtte til din krop. 

Phoenix er opbygget med 2 individuelle fjedrelag i den solide træramme, der skaber selve fundamentet for sengen. Nederst har vi valgt at placere et lag med 150 bonell fjedre pr. m2; disse fjedre skaber en solid platform, da bonell fjedre er kendetegnet ved at være hårdføre og holdbare. I det øverste lag finder du selve komfortlaget, der i vores Phoenix Box består af 250 moderne pocket fjedre pr. m2 i en fast fasthed. Pocket fjedre er også kendt som posefjedre, der som navnet antyder er fjedre syet ind i tynde filtposer. Filtposerne har til formål at holde fjedrene adskilt, hvorfor din krops mest udsatte trykpunkter vil modtage den mest markante støtte. Som sagt skyldes dette pocket fjedrenes evne til at støtte differentieret; der hvor du placerer mest tryk, vil boxmadrassen give den bedste støtte. 

Kombinationen af bonell og pocket fjedre giver dig en langtidsholdbar og komfortabel boxmadras, der sørger for den helt rigtige støtte til dig og din krop. 

Omkring fjedrene er en 30 mm. skumpolstring, der ligeledes bidrager til det høje komfortniveau. Herudover har polstringen også til formål at beskytte fjedrene, da den fungerer som "buffer". Mindre slid på fjedrene = en seng der holder længere. 

Topmadrassen: 

Som topmadras ovenpå vores Phoenix Box har du frit valg imellem to kvalitets modeller, nemlig FloatGel Latex og Memory Dreams. Topmadrasserne er udstyret med en 40 mm. tyk kerne af hhv. latex og memory skum. 

Om du skal vælge den ene eller den anden afhænger i høj grad af dine personlige præferencer. Selvom de to topmadrasser har samme tykkelse, så er de nemlig vidt forskellige. 

FloatGel Latex er som navnet antyder med latex. Latex er et elastisk og fleksibelt materiale, der yder en progressiv komfort, forstået på den måde at materialet "skubber igen" i stedet for at give efter. Med denne topmadras vil du altså bevare en forholdsvis jævn overflade på sengen, selv når du ligger i den. Latexen i FloatGel Latex er desuden perforeret, dvs. med huller igennem kernen, hvilket forbedrer ventilationen. 

Memory Dreams yder en anderledes komfort og støtte; denne er kort sagt et blødere alternativ til FloatGel modellen. Dreams er således med memory skum, der er en trykaflastende skum, som former sig efter kroppen. Via dine trykpunkter og din kropsvarme vil du altså synke ned i Dreams modellen, som derved er det bedste valg, hvis du ønsker en lidt blød topmadras ovenpå den faste boxmadras. 

Specifikationer: 

Størrelse: 90x200 cm.

Komplet seng inkl. ben, boxmadras, topmadras og levering.

Massiv træramme (8 cm.).

Dobbeltfjedret: 

- 150 bonell fjedre pr. m2 nederst.

- 250 pocket fjedre pr. m2 øverst. 

Polstring: 30 mm. komfortskum.

Farve: Lysegrå.

Totalhøjde: ca. 49 cm.

- Ben: 20 cm.

- Boxmadras: 21 cm.

- Topmadras: 7-8 cm. 

Fasthed: Fast.

Valgfri topmadras (FloatGel Latex el. Memory Dreams).

Garanti: 15 år. 

Gratis Levering:

Hos Sengefabriksudsalg.dk tilbyder vi dig gratis fragt på alt lige fra topmadrasser og puder til boxmadrasser og elevationssenge. Vores standardlevering til din adresse koster med andre ord altid 0 kr.* 

Som sagt gælder den gratis levering ved køb af alle varer her på siden. Standardleveringen dækker over følgende: 

  • Ved køb af mindre varer, herunder puder og lagner, leveres din ordre til adressen med GLS. 
  • Ved køb af større varer, herunder topmadrasser og madrasser, leveres din ordre til adressen med Brink. 
  • Ved Ved køb af senge, herunder boxmadrasser, kontinentalsenge og elevationssenge, leveres din ordre med fragtmand til kantsten.  

Bor du fx. på 3. sal, så vil du typsik få leveret en topmadras ved døren ind til din lejlighed, imens en seng vil blive leveret nede på gaden. Hvis du ønsker levering en bestemt dag, så kan dette gøres ved at besvare din ordrebekræftelse med den ønskede dato (mandag-fredag), hvorefter vi sætter det ind i vores system og videregiver det til den relevante speditør. Det er meget vigtigt at vi får denne information samme dag, som du har afgivet ordren! 

Når din ordre er afsendt fra vores lager, så får du en e-mail. I denne e-mail fremgår et tracking-nummer, såfremt varen er sendt afsted med GLS eller Brink. Med tracking nummeret kan du følge pakkens vej fra vores lager til din adresse. Hvis der ikke fremgår et tracking-nummer i mailen, så er det fordi at ordren leveres med fragtmand. I så fald er e-mailen ensbetydende med at varen er overgivet til fragtmanden, der indenfor 2 arbejdsdage kontakter dig med henblik på at aftale en leveringsdag og et leveringsinterval. 

*Den gratis levering gælder hele Danmark, dog med undtagelse af ikke-brofaste øer, såsom Bornholm, Samsø, Fanø m.fl. Levering til ikke-brofaste øer koster et fast Ø-tillæg på 500 kroner, der kan betales via netbank (vi sender en faktura til din e-mail på beløbet, som du kan indbetale til vores bankkonto). Tillægget vil kun blive pålagt varer, der sendes med fragtmand, dvs. senge. Varer der sendes med GLS og Brink leveres som altid uden beregning. 

Tillægskøb:

Det er selvfølgelig også muligt at tilkøbe ekstra ydelser, så leveringen passer bedre til dig. I forbindelse med køb af senge (herunder boxmadrasser, kontinental senge og elevationssenge) har du følgende muligheder foruden den gratis levering:

  • Opbæring/Indbæring - 350 DKK.
  • Opbæring + Montering - 795 DKK.
  • Opbæring + Montering + Bortskaffelse - 1.199 DKK.

Ved tilkøb af opbæring får du båret sengen op på din etage og leveret ved døren ind til din lejlighed. Hvis du bor i et almindeligt parcelhus, så dækker "Opbæring" også over indbæring, hvis du for eksempel ønsker den båret ind i et bestemt rum. 

Ved tilkøb af opbæring + montering, så får du båret sengen ind i det ønskede rum + sat op; dvs. at fragtmanden sætter ben på sengen og stiller den op, der hvor du gerne vil have den stående. Efter endt arbejde tager fragtmanden emballage osv. med.

Den sidste leveringsoption er som ovenstående, men inkluderer herudover også bortskaffelse af din gamle seng. Her tager fragtmændene altså din gamle seng med retur, således du slipper for selv at køre den på genbrugsstation eller stille den ned til storskrald.

* Af sikkerheds- og forsikringsmæssige årsager må fragtmændene ikke montere gavle m.m. på væggen i dit hjem. Ved bestilling af en seng med montering, så vil gavlen altså blive monteret som en stående gavl, der sættes i spænd imellem seng og væg.

** Ved tilkøb af bortskaffelse gælder følgende regler: bortskaffelse gælder kun senge og kun én seng pr. ordre. Fragtmændene kan altså ikke bortskaffe to forskellige senge eller en sofa, sovesofa eller lignende. Herudover er det købers ansvar at sengen er skilt ad og gjort klar til afhentning; dvs. at ben m.m. skal være afmonteret, så sengen er gjort klar til at blive båret direkte til fragtbilen. Bemærk at fragtmændene i sjældne tilfælde kan afvise en bortskaffelsesopgave, hvis ikke ovenstående er imødekommet.

Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme? 

Ved køb af varer der sendes med Brink, så skal chaufføren have en underskrift på at varen er modtaget, medmindre du har en fuldmagt på adressen (fx. et stykke papir på din dør, der giver tilladelse til at madrassen må stilles et bestemt sted). Hvis dette ikke er tilfældet, så bliver madrassen taget med retur, hvorefter du bliver kontaktet telefonisk af Brink med henblik på at aftale en ny leveringsdato (Sengefabrikken dækker omkostningerne forbundet med en eventuelt ny levering).

Ved køb af senge der leveres med fragtmand, så bliver ovenstående ikke et problem. Her arrangerer du nemlig i fællesskab med fragtmanden en leveringsdag og et leveringsinterval. Hvis I ikke kan blive enige om et tidspunkt, så kan du også arrangere hvor fragtmanden evt. må stille sengen (fx. inde i carporten/garagen). Vores fragtmænd er dog meget fleksible, så det lykkedes stort set altid at finde et tidspunkt, der passer begge parter.