Chat with us, powered by LiveChat Talalay 180x200 cm. Kontinentalseng med naturligt latex Talalay 180x200 cm. Kontinentalseng med naturligt latex– Sengefabriksudsalg

Talalay Kontinental - 180x200 cm.

Normal pris 39.999,00 kr.

Forventet leveringstid

12-20 hverdage | Aftales med fragtmanden

Talalay Kontinental - 180x200 cm.

Vælg delbetaling med

Løbetid
20 mdr.

Månedsbeløb
1.999,95 kr.


Samlet betaling: 39.999,00 kr. | Effektiv rente: 0%

Nyttige informationer

Produktbeskrivelse

Derfor skal du vælge Talalay Kontinental 180x200:

  • Danskproduceret kontinentalseng 180x200 cm. med vendbar latexmadras og topmadras i 100 % naturlig talalay latex.
  • Den 7-zonede latexmadras med hele 85 % naturlatex tilpasser sig den enkelte brugers vægt og trykpunkter. 
  • Den 100 % naturlige talalay topmadras er ikke 'bare' komfortabel, men også enormt åndbar og allergivenlig.
  • Moderne og stilrent design - med flere forskellige farve- og tekstilmuligheder.
  • Du får 25 års garanti imod brud på trærammen.

Produktbeskrivelse:

Talalay Kontinental er en fremragende danskproduceret kontinentalseng - sengen er et yderst allergivenligt og naturligt valg, da den traditionelle springmadras er udskiftet med en naturlig latexmadras, imens topmadrassen er opgraderet til vores ypperste model - Talalay Supreme - med 50 mm. 100 % naturlig talalay latex. 

Talalay Kontinental består af to boxmadrasser nederst med pocket fjedre samt vendbare latexmadrasser ovenpå. På denne måde kombinerer man det bedste fra traditionelle kontinentalsenge med latexens åndbare egenskaber og naturlige støtte, hvilket udmønter sig i en førsteklasses kontinentalseng. 

Latexmadrasserne er opbygget af 18 cm. perforeret latex (85 % naturlatex og 15 % syntetisk latex). Perforeringen betyder, at der er huller igennem materialet, hvilket forbedrer madrassens evne til at aflede kropsvarmen og dermed ventilere. Dette er med til at sikre et sundt sovemiljø, hvor varmen ikke ophober sig i madrassen. Latexen er desuden inddelt i 7 komfortzoner, der sørger for ekstra aflastning og støtte. 

Det elastiske og fleksible materiale giver en særdeles god komfort og støtte, da elasticiteten gør madrassen i stand til at tilpasse sig den enkelte brugers vægt, trykpunkter og bevægelser. Dermed får dig og din krop den rette støtte natten igennem, uanset om du vender og drejer dig.

Valg af fasthed - vi anbefaler:

  • Blød (Densitet 70 kg./m3) - hvis du vejer under 60 kg.
  • Medium (Densitet 75 kg./m3) - hvis du vejer imellem 60-90 kg.
  • Fast (Densitet 80 kg./m3) - hvis du vejer over 90 kg.

Såfremt du foretrækker en fast seng, så bør du vælge Fast, uanset vægt.

Coveret er med indbygget anti skrid i 'spejlet', der sørger for at topmadrassen ligger stabilt på sengen.

Talalay Supreme:

Som topmadras ovenpå vores Talalay Kontinental medfølger vores absolut ypperste topmadras i form af vores Talalay Supreme. Topmadrassen er med 100 % naturlig talalay latex (50 mm.), der er endnu mere elastisk end vores traditionelle dunlop latex. Topmadrassen yder en suveræn komfort og støtte, hvorfor den skaber den perfekte finish på sengen.

Omkring latexkernen er topmadrassen med et antibakterielt og støvmidebehandlet cover med sommer-/vinterside. Sommersiden er quiltet med 400 g. bomuld for ekstra åndbarhed, imens vintersiden er polstret med 400 g. uld for bedre isolering i de kolde vintermåneder. Topmadrassen kan derfor med fordel vendes efter årstid og vejr. 

Betrækket er med lynlås hele vejen rundt, hvorfor det er nemt at tage af og vaske i vaskemaskinen.

* Vi gør opmærksom på at vores Talalay Kontinental ikke indgår i vores normale ombytning af fasthed.

Talalay kontinental - snit

Kundeanmeldelser

Oftest stillede spørgsmål

Oftest stillede spørgsmål

Har du brug for hjælp til valget af ny seng? Vores kompetente team af sengevejledere og søvnspecialister sidder klar til at hjælpe dig alle ugens dage fra 08.00 - 21.00. Vi er online på livechat, telefon og e-mail så tøv endelig ikke med at ta' kontakt til os, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.

Er det sikkert at bestille seng online?

Ja - du kan trygt handle seng online. Du har ved alle vores senge mulighed for at ombytte fastheden indenfor 30 dage efter levering. På denne måde kan du i ro og mag afprøve din nye seng derhjemme i op til fire uger og stadig justere den henadvejen, hvis det viser sig at den er enten for blød eller for fast i forhold til det forventede. 

Vi mener, at der er stor forskel på at prøveligge en seng med alt sit tøj på i 3-4 minutter kontra at sove i sengen 6-9 timer hver eneste nat. Derfor er vi overbeviste om, at du med muligheden for at afprøve sengen hjemme i dit eget soveværelse ender med et markant bedre slutresultat. 

Kan jeg finansiere mit køb?

Ja, det kan du - og det koster dig ikke én krone ekstra. Sengefabrikken kan i samarbejde med Santander tilbyde dig en fordelagtig rente- og gebyrfri finansiering af alle køb over 2.000 kroner. Du kan finansiere dit køb over enten 10 eller 20 måneder - og indfri restbeløbet til enhver tid, uden at det koster dig ekstra. 

Hvor lang er leveringstiden?

Vi er ordreproducerende på vores senge og har derfor en standard leveringstid på 8-15 hverdage. Leveringstiden er den samlede tid fra du bestiller varen til den bliver leveret på din adresse. I mellemtiden bliver sengen produceret til dig, hvorfor du undgår at modtage en seng, der har stået og samlet støv på et lager i et halvt eller et helt år. 

Når sengen er produceret og gjort klar til levering, så bliver du kontaktet af vores fragtmand, hvorefter der aftales leveringsdag og tidsinterval i fællesskab med ham.

Kan jeg ønske levering en bestemt dag?

Ja - vi forsøger altid at hjælpe vores kunder bedst-muligt, herunder også når det kommer til ønsket leveringsdato. Efter du har bestilt din nye seng modtager du en ordrebekræftelse på mail; denne kan du besvare med din ønskede leveringsdato, hvorefter vi noterer det på ordren og videregiver det til vores fragtmand. Vi forsøger altid at imødekomme et leveringsønske, men den endelige leveringsdato bekræftes og koordineres i sidste ende i fællesskab med vores fragtmand. 

Leverer I til døren?

Vi tilbyder gratis levering til din adresse på alle produkter lige fra puder og dyner til kontinental- og elevationssenge. 

Foruden den gratis levering har du ifm. bestilling mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser, så leveringen passer bedre til dig og dine behov. Vi tilbyder følgende:

  • Opbæring/Indbæring - 350 DKK.
  • Opbæring + Montering - 795 DKK.
  • Opbæring + Bortskaffelse - 795 DKK.
  • Opbæring + Montering + Bortskaffelse - 1.199 DKK.

Bortskaffelse dækker over at fragtfirmaet tager din gamle seng med retur.

 

Levering

BESTILLING

Du bestiller vores senge via vores hjemmesinde.

PRODUKTION

Vi sætter sengen i produktion; alle vores senge produceres fra bunden til den enkelte kunde, hvorfor der skal forventes en leveringstid på 8-15 hverdage medmindre andet er angivet på produktsiden.

FRAGTMAND

Sengen overgives til vores fragtmand, der kontakter dig med henblik på at aftale leveringsdag og leveringsinterval i fællesskab med dig.

LEVERING

Sengen pakkes på bil og bliver leveret på din adresse. Chaufføren ringer ca. 30 minutter før ankomst på selve dagen.

Specifikationer

Talalay Kontinental - 180x200 cm. - Grå

Massive Boxmadrasser

Vores Talalay Kontinental er opbygget med solide boxmadrasser i en massiv svensk fyrretræsramme og 11 stærke bundlameller til at holde sammen på konstruktionen. Inde i boxmadrassen får du et fjedreindlæg med 250 mini pocket fjedre pr. m2.

Vendbar Latexmadras

Sengens primære komfortlag er opbygget med en 7-zonet latexmadras på 18 cm. Den 7-zonede madras er med forstærket midterzone og perforeret latex for forbedret åndbarhed og ventilation.

Talalay Supreme Topmadras

Øverst på sengen medfølger vores Talalay Supreme topmadras med 50 mm. 100 % naturlig talalay latex. Det vaskbare betræk er med sommer-/vinterside med hhv. varmeafledende bomuld og isolerende uld.

Sengegavl

Vores Plan Sengegavl (stående/væghængt) medfølger uden beregning. Gavlen har en højde på 105 cm. og en dybde på ca. 8 cm.

Generelt

Kontinentalseng 180x200 cm.

Produceret i: Danmark.

Valgfri Møbeltekstil

  • Grå (S99).
  • Antracitgrå (S80).
  • Sand (S87).

Totalhøjde: ca. 60 cm.

Egetræsben: 10 cm.
Boxmadrasser: 21 cm.
Springmadras: 20 cm.
Topmadras: 9 cm. 

Sengegavl:

Stående/Væghængt Plan Gavl: Inkluderet.

Højde x Bredde x Dybde: 105x184x8 cm.

Garanti
25 års fabriksgaranti imod ramme- og fjedrebrud.

Opbygning

Boxmadrasser

Træramme (Højde): 8 cm.

Materiale: Massivt svensk fyrretræ.

Lameller: 11 stk.

Indlæg: 250 mini pocket fjedre pr. m2.

Bolster: Møbeltekstil med kuvertsyning og skumlaminering.

Latexmadrasser

Vendbar med 18 cm. Nature Latexkerne.

Komfortzoner: 7.

Forstærket Midterzone m. Ventilationskanal.

85 % Naturlatex / 15 % Syntetisk Latex.

Bolster: Møbelstof med kuvertsyning og indbygget anti skrid.

Topmadras

Talalay Supreme

100 % Naturlig Talalay Latex.

Kernetykkelse: 50 mm.

Totalhøjde: 90 mm.

Aftageligt og vaskbart cover med sommerside (bomuld) og vinterside (uld).

Antibakteriel og behandlet imod støvmider m.m. 

Latex er et relativt fast og åndbart materiale, der "skubber igen" i stedet for at give efter.

Valg af Topmadras

Valget af topmadras er meget individuelt og præferencebetonet. 

Latex er et relativt fast og åndbart materiale, der yder en progressiv komfort og ”skubber igen”. Med latex vil du altså bevare en jævn overflade på sengen. Latex er i øvrigt et naturmateriale, der ikke optager din kropsvarme, men i stedet leder den væk fra madrassen.

Celcius er omvendt en trykaflastende memory skum, der via din kropsvarme og dit kropstryk former sig efter dig og din krop. Dette resulterer i en blødere komfort, hvor materialet ”giver efter”.

Valg af Fasthed

Du skal vælge fasthed ud fra din vægt og dine præferencer. Vi anbefaler:

  • Blød - hvis du vejer under 60 kg.
  • Medium - hvis du vejer 60-90 kg.
  • Fast - hvis du vejer over 90 kg.*

* Såfremt du foretrækker en fast/hård seng, så anbefaler vi Fast, uanset vægt.

Du kan vælge to forskellige fastheder, hvis der er vægtforskel på de to brugere af sengen. Fasthed 1 = den ene side af sengen. Fasthed 2 = den anden side af sengen. 

Hvad kigger du efter?

Indkøbskurv