Tilbud!
  • Dreams - Memory Skum
  • Dreams - Memory Skum

Dreams - Memory Skum

5.699,00 kr


Trykaflastende Topmadras med Memory Skum

Derfor skal du vælge Memory Dreams: 

* Førsteklasses topmadras designet og udviklet i Danmark.

* 4 cm. trykaflastende kerne bestående af 100 % memory skum.

* Ergonomisk korrekt støtte til ryg, skulder og lænd!

* Udstyret med åndbart 3D betræk, der sørger for optimal afledning af varmen.

* Leveres med aftageligt og vaskbart betræk (60 grader).

* Vi giver 5 års garanti!

Leder du efter en trykaflastende topmadras, der kan give din ryg, skulder og lænd den helt rette støtte og komfort natten igennem? Så er vores Memory Dreams (7 cm.) det oplagte valg! Denne topmadras er således udstyret med en 4 cm. tyk kerne bestående af memory skum, der former sig efter din krop, hvilket sikrer dig optimal støtte samt en suveræn komfortoplevelse.

Smerter og ømhed i kroppen er ofte et resultat af en dårlig nattesøvn, hvor ens krop ikke har fået den støtte, som den har brug for. Med vores Memory Dreams så er det slut med disse problemer og skavanker, da madrassen med ét går ind og aflaster kroppen, som derved får lige præcis den støtte, som den har behov for. At skummet er trykaflastende betyder, at det former sig efter din kropsvægt og kropsvarme; madrassen giver med andre ord mest efter, der hvor du lægger mest vægt. På denne måde er du sikret en ergonomisk korrekt soveposition, hvilket selvsagt bidrager positivt til din nattesøvn samt dit generelle velvære.

Desto mere vægt du lægger på Memory Dreams (7 cm.), desto mere synker du ned i den, hvilket sikrer en ergonomisk korrekt søvn!

Én af de mest gængse ulemper ved memory skum, som de fleste har nok har hørt om, er, at det pr. definition er et forholdsvist varmt materiale, da skummet blandt andet bruger din kropsvarme til at forme sig. Dette problem har vi hos Sengefabrikken sat os for at løse, hvorfor vi har udstyret vores topmadras med et ventilerende AIR betræk fra Belgien, der sørger for optimal afledning af varmen. Betrækket er specielt udviklet af os, hvorfor du ikke finder denne topmadras hos andre forhandlere! 

Specifikationer:

- Samlet madrashøjde: ca. 7 cm.

- Kernetykkelse: 4 cm.

- Materiale: 100 % memory skum.

- Kernekvalitet (Densitet): 55 kg./m3

- Ventilerende AIR betræk fra Belgien.

- Betrækket er aftageligt og vaskbart (60 grader).

- Velegnet til boxmadrasser, kontinentalsenge og elevationssenge.

- Garanti: 5 år.

- Produceret i EU.

Gratis Levering:

Hos Sengefabriksudsalg.dk tilbyder vi dig gratis fragt på alt lige fra topmadrasser og puder til boxmadrasser og elevationssenge. Vores standardlevering til din adresse koster med andre ord altid 0 kr. 

Som sagt gælder den gratis levering ved køb af alle varer her på siden. Standardleveringen dækker over følgende: 

  • Ved køb af topmadrasser, madrasser, puder og lagner leveres din ordre til døren med DSV. 
  • Ved køb af senge leveres der med fragtmand til kantsten. 

Bor du fx. på 3. sal, så vil du få leveret en topmadras ved døren ind til din lejlighed, imens en seng vil blive leveret nede på gaden. Hvis du ønsker levering en bestemt dag, så kan dette gøres ved at besvare din ordrebekræftelse med den ønskede dato, hvorefter vi sætter det ind i vores system og videregiver det til den relevante speditør. Det er meget vigtigt at vi får denne information samme dag, som du har afgivet ordren! 

Når din ordre er afsendt fra vores lager, så får du en e-mail. I denne e-mail fremgår et tracking-nummer, såfremt varen er sendt afsted med DSV. Dette tracking-nummer kan du slå op på www.dsv.dk - her kan du følge pakkens vej fra vores lager til din adresse. Hvis der ikke er et tracking-nummer i den e-mail du modtager fra os, så er det fordi at ordren leveres med fragtmand. I så fald er e-mailen ensbetydende med at varen er overgivet til fragtmanden, der herefter tager kontakt til dig med henblik på at aftale levering. 

Tillægskøb:

Det er selvfølgelig også muligt at tilkøbe ekstra ydelser, så leveringen passer bedre til dig. I forbindelse med køb af senge (herunder boxmadrasser, kontinental senge og elevationssenge) har du følgende muligheder foruden den gratis levering:

  • Opbæring/Indbæring - 350 DKK.
  • Opbæring + Montering - 795 DKK.

Ved tilkøb af opbæring får du båret sengen op på din etage og leveret ved døren ind til din lejlighed. Hvis du bor i et almindeligt parcelhus, så dækker "Opbæring" også over indbæring, hvis du for eksempel ønsker den båret ind i et bestemt rum. 

Ved tilkøb af opbæring + montering, så får du båret sengen ind i det ønskede rum + sat op; dvs. at fragtmanden sætter ben på sengen og stiller den op, der hvor du gerne vil have den stående. Efter endt arbejde tager fragtmanden emballage osv. med.

NB: Eventuel bortskaffelse af din gamle seng skal arrangeres direkte med fragtmanden, når han kontakter dig før levering. Her vil han meddele dig om, hvorvidt det kan lade sig gøre eller ej, da det afhænger af forhold som plads på bilen, ruten osv.

Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme? 

Ved køb af varer der sendes med DSV, så skal chaufføren have en underskrift på at varen er modtaget, medmindre du har en fuldmagt på adressen (fx. et stykke papir på din dør, der giver tilladelse til at madrassen må stilles et bestemt sted). Hvis dette ikke er tilfældet, så bliver madrassen taget med retur, hvorefter du bliver kontaktet telefonisk af DSV med henblik på at aftale en ny leveringsdato (Sengefabrikken dækker omkostningerne forbundet med en eventuelt ny levering).

Ved køb af senge der leveres med fragtmand, så bliver ovenstående ikke et problem. Her arrangerer du nemlig i fællesskab med fragtmanden en leveringsdag og et leveringsinterval. Hvis I ikke kan blive enige om et tidspunkt, så kan du også arrangere hvor fragtmanden evt. må stille sengen (fx. inde i carporten/garagen). Vores fragtmænd er dog meget fleksible, så det lykkedes stort set altid at finde et tidspunkt, der passer begge parter.