Boxmadrasser efter mål

Boxmadrasser efter mål

Hos Sengefabrikken forhandler vi et stort udvalg af danskproducerede boxmadrasser efter mål til faste lave priser. En boxmadras er den helt klassiske sengeløsning bestående af ben, boxmadras og topmadras. Alle vores boxmadrasser i specialmål leveres som komplette løsninger, hvor ben og valgfri topmadras med latex eller memory skum er inkluderet i prisen – det er med andre ord ikke nødvendigt at tilkøbe tilbehør, da sengen leveres komplet.

Alle vores boxmadrasser efter mål kommer fra vores Nordkap serie, der er den absolut mest populære serie af boxmadrasser i vores sortiment. Nordkap er danskproduceret hele vejen igennem, hvorfor du kan være sikker på, at modtage en seng i solide materialer, der kan holde de næste mange år. Alle sengene er dobbeltfjedrede, hvilket vil sige at du får to individuelle fjedrelag inde i den massive træramme af svensk fyrretræ.

Nordkap er som udgangspunkt med pocket fjedre, men alle modellerne kan også vælges i en Xtra Fast, hvor det øverste fjedrelag opgraderes til multipocket fjedre. Ved multipocket fjedre får du det dobbelte antal fjedre pr. m2, hvilket resulterer i en fastere madras. Multipocket er også kendt som vores +100 kg., der – som navnet antyder – typisk anbefales til personer med en vægt på over 100 kg. Vejer du under 100 kg. så anbefaler vi pocket fjedre, hvor du i øvrigt kan vælge imellem både Medium og Fast, så sengens fasthed passer til præcis dig og din kropsvægt. Du kan læse mere omkring valget af fasthed – samt vores anbefalinger – inde på produkterne.

Mht. størrelser så forhandler vi et bredt udvalg af boxmadrasser i specialmål; du kan blandt andet finde boxmadras 80x190 cm. og boxmadras 90x190 cm., der er særligt oplagte, hvis pladsen er begrænset og en væg eller lignende forhindrer dig i at købe en almindelig boxmadras med længde på 200 cm. Ydermere finder du også trekvartsenge efter mål i form af 120x190 cm. og 140x190 cm. Som noget helt nyt kan vi også producere boxmadrasser med ekstra længde i form af bl.a. 140x210 cm.